Forside      Intro      Sætlisten      Kend din drue      Live      Soundtrack      Nytbrev      Shoppen      Lux vine   

12VOLTS (2012/2013)


4KILOS VINICOLA, FELANITX, MALLORCA
 
Dyrkningsmetode: Terroiristisk eller med ”minimal intervention” som de selv skriver
Druetype: 60% Callet-Fogoneu, 20% Syrah, 10% Cabernet og 10% Merlot
SO2: 35 mg/l (EU max.: 160 mg/l)
Alkohol: 13%
Stil: Rock
2012/2013 - rød
Styrke: 4

Smagepanelet siger: Stor og rund på same tid. Stilistisk sværvægter. Stor vin – aftenens top hit. Den vil jeg have mere af...

Endnu en vin fra 4Kilos Vinicola, hvor makkerparret Francesc Grimalt og Sergio Caballero siden 2006 har skabt nogle fantastiske vine, fortrinsvist på den lokale drue Callet. Om navnet på denne vin siger vinmagerne selv: ”12 Volts works like an energy accumulator. It´s a wine that connects to the central nervous system and recharges batteries.“

Francesc Grimalt er stedets vinmager, med fortid som partner hos Anima Negra. Sergio Caballero er musiker, og medskaber af Sonar Festivalen, der idag præsenterer stærk musik og new media art, bl.a. i Barcelona. Caballero er også manden bag det avancerede og ikke helt almindelige artwork der præger vinene fra 4 Kilos. Druematerialet til 4 Kilos vine hentes fra forskellige marker i nærheden af vingården – og lagres så i tønder hjemme på gården. Disse er hverken rubriceret efter marken hvor de er hentet eller fra druematerialet - men er til gengæld tydelige eksempler på vinmagernes glæde ved musik. Der står nemlig navne som Pavement, Oasis og Blur på tønderne…

 
<< Tilbage til sætlisten...

 



 


 

 
     
(C) 2010 Backstagewine.com